Kongelig barnedåb
Prinsesse Isabella

Søndag 1. juli 2007 bar kronprins Frederik og kron-
prinsesse Mary deres datter til dåben i Fredensborg Slots-
kirke. Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, forestod dåbs-
handlingen, døbte prinsessen Isabella Henrietta Ingrid Margrethe.

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.
Fotos af Henrik Hildebrandt, Kbh.
                                                                                                                                                                    Printervenlig version

Blomsterudsmykningen i Fredensborg Slotskirke var inspireret af den danske sommer i farvenuancerne hvid, rosa,
pink og violet. Udsmykningen var blevet til ved et samarbejde mellem kronprinsesse Mary og blomsterdekoratør
Kirsten Jørgensen. På alteret var pyntet med en sart lyserød lilje, Lillium longiflorum, med en fin diskret duft og
Lizzianthus - en hvid dobbelt snerlelignende blomst samt en let grøn plante, Asperagus defleux.
Blomsterguirlanden på alteret mellem sølvstagerne og krucifikset og ved knæfaldet var Hortensia, den lette grønne
plante Asperagus defleux og egeblade fra Fredensborg Slotshave.
Planterne i den Indre Slotsgård på Fredensborg Slot var opstillet af Slots- og Ejendomsstyrelsen og var fra Orange-
riet i Fredensborg Slotshave.

         

   Den glade kongelige familie tog sig god                                   Marys forældre, stedmor, Susan og far John
 tid til fremvisningen af deres lille nydøbte  dat-                        Donaldson er glade for deres barnebarn, som de
   ter, da de forlod Fredensborg Slots ydre slotsgård.                ser jævnligt, da de ikke bor længere væk end i Århus.
     
Foto: Henrik Hildebrandt.                                                                       Foto: Henrik Hildebrandt.


 Kongelige gæster ved Isabellas dåb,
søndag den 1. juli 2007

Hans Kongelige Højhed KRONPRINSEN
Hendes Kongelige Højhed KRONPRINSESSEN

Hendes Majestæt DRONNINGEN
Hans Kongelige Højhed PRINSGEMALEN
Hans Kongelige Højhed Prins CHRISTIAN
Hans Kongelige Højhed Prins JOACHIM
Hans Højhed Prins NIKOLAI
Hans Højhed Prins FELIX
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse BENEDIKTE
Hans Højhed Prins GUSTAV zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Miss Carina Axelsson
Hendes Højhed Prinsesse ALEXANDRA zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Greve Jefferson-Friedrich von Pfeil
Hendes Majestæt Dronning ANNE-MARIE
Her Royal Highness Princess ALEXIA
Hans Kongelige Højhed Kronprins HAAKON MAGNUS af Norge
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse METTE-MARIT af Norge
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse VICTORIA af Sverige
Son Altesse Royale la Princesse MATHILDE Duchesse de Brabant

Professor John Dalgleish Donaldson
Mrs. Susan Elizabeth Donaldson
Mrs. Catherine Murray

Søren Guul fra Logo Kager, forærede også prinsesse Isabella en enkelt kage på hendes dåbsdag. Hoffet faldt for
kagen og bestilte straks tre kager, der blev serveret for gæsterne på dagen. Kagen bestod af tre lagkagebunde
lagt sammen med hindbærmousse og hvid chokolade. Dåbskagen var dekoreret med kronprinsparrets monogram.

              

       Hoffet faldt for denne kage af Søren Guul                                   Prins Joachim var til barnedåb
       fra Logo Kager og bestilte straks tre kager.                                  med prinserne Nikolai og Felix.
                   
Foto: Henrik Hildebrandt.                                                               Foto: Henrik Hildebrandt.

Stoltheden lyste ud af de to hold bedsteforældre, da barnedåben var veloverstået. Det var sjældent at se dronning
Margrethe spadsere rundt foran Fredensborg Slot og vinke til de mange borgere der ventede på at få et glimt af
majestæten. Men den søndag var det en storsmilende og glad Margrethe der arm i arm med prins Henrik gik fra
slottet over brostenene til Kancellihuset, hvor  deres søn og svigerdatter, samt alle dåbsgæsterne ventede.
De glade bedsteforældre vinkede, smilede og hilste på de mange Fredensborg-borgere. Kort efter mødtes dronning
Margrethe og prins Henrik med Marys far, John Donaldson og hans kone, Susan, der var mindst lige så stolte og
lykkelige i anledningen af dåben.

         

Efter fotograferingen, ved havetrappen, for                               Folk velfartede til den ydre slotsgård for at 
 pressen bag slottet, fremviste Mary og Frederik                       få et glimt af den nydøbte prinsesse til Danmark.
       deres datter foran slottet, i den ydre slotsgård.                     Mary og Frederik gik helt tæt til folket og hilste på.   

Sidst der fandt en kongelig barnedåb sted i Fredensborg Slotskirke var prins Joachim og grevinde Alexandras
først fødte søn
, prins Nikolai, der 6. november 1999 blev døbt ved navn, Nikolai William Alexander Frederik, af
kongelig konfessionarius Christian Thodberg.

Prinsesse Isabella
Henrietta Ingrid Margrethe
ført i dåbsprotokollen

 Udenrigsminister, Per Stig Møller, førte kron-
prinsparrets datter prinsesse Isabella Henrietta
Ingrid Margrethe i den særlige dåbsprotokol.
Foto: Henrik Hildebrandt.

Alle prinsessens fire navne, fødsels- og dåbsdato, samt navnene på hendes seks faddere blev af udenrigsminister Per
Stig Møller, knap et halvt år efter dåben, torsdag den 20. december 2007, ført i en særlig dåbsprotokol.
Prinsesse Isabellas fulde navn blev formelt indskrevet i den særlige protokol der føres over arvingerne til den dan-
ske trone, der til dagligt opbevares i udenrigsministeriets sikkerhedsarkiv. Ifølge en kongelig resolution fra 1779,
skal den til enhver tid siddende udenrigsminister skrive arvingerne ind i protokollen, som bærer navnet "Slegt Regi-
ster over Fødselen i den Kongelige Familie".
Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe er nummer tre i arvefølgen efter sin far, kronprins Frederik og store-
bror prins Christian.

         

Prinsesse Isabella er nummer tre i arvefølgen til                         Den særlige protokol over arvinger til tronen  
tronen efter sin far, Frederik og storebror Christian.                  opbevares i udenrigsministeriet sikkerhedsarkiv.   
 
Foto: Henrik Hildebrandt.                                                                       Foto: Henrik Hildebrandt.

Kronprinsparrets tronarvinger

Christian
Tronarving
født 15. okt.
2005

Christians dåb
Christiansborg
Slotskirke
januar 2006

Prins Christian
i vuggestue
marts 2007

Mary fødte
prinsesse
Isabella
april 2007

Mary fødte
tvillinger
8. januar
2011

Tvillingedåb
Holmens Kirke
14. april
2011

Tilbage til forsiden