Jagtslottet
Eremitagen
Jægersborg Dyrehave
 

Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave er opført 1734 - 1736.
 

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

  

Printervenlig version

Kong Christian den 5. konge 1670 - 1699, besluttede i 1671 at Jægersborg-området skulle hegnes og at beboerne skulle tvangsforflyttes til andre steder på Sjælland, heriblandt beboerne i landsbyen Stokkerup, som lå nedenfor det nuværende Eremitageslot, nede ved det endnu eksisterende gadekær. Kongen ville anvende området til jagt.
Til jagtmåltidernes indtagen, ved jagterne, opførtes en Hubertushytte ved siden af gadekæret.
Hubertushytten opførtes i 1694 af Hans von Steenwinkel og Ole Rømer. Hytten blev bygget i to etager med et elevatorbord mellem køkkenet i underetagen og spisesalen i overetagen, således at man kunne spise uden tjenerskab. Kong Christian den Femte anvendte området flittigt i sin regeringsperiode.
Området medførte også kongens skæbne, da han under en hubertusjagt blev skadet af et dyr der klemte ham op mod et træ, inden han nåede at dræbe dyret med sin hirschfænger.
Kongen dødede i 1699, formentlig af de skader han pådrog sig ved jagten.
Jægersborg Dyrehave lå så i Kong Frederik den Fjerdes regeringstid, konge 1699 - 1730, ubenyttet hen, da han foretrak Fredensborg og Frederiksborg områderne til jagt.
Hubertushytten blev i Frederik den Fjerdes tid derfor forsømt, så da Kong Christian den Sjette, konge 1730 til 1746, igen fik interessen for Dyrehaven anbefalede kongens arkitekt, Laurids Thura, at lade hytten falde og opføre et helt nyt jagtslot. Det blev til Eremitageslottet, det slot der i dag er i Jægersborg Dyrehave.

 

Eremitageslottet gennemgik i 1980erne en gennemgribende restaurering. Slottet ejes i dag af staten og anvendes ved kongejagterne i Dyrehaven. Lofterne i slottets stuer er alle dekoreret med malerier.
 

 

Også i Eremitageslottet blev der af arkitekt Niels Eigtved indrettet et elevatorbord, der gik fra kælderetagen op til spisesalen. Således at man også her, som i den gamle Hubertushytte, kunne dinére uden tjenerskab.
Dette elevatorbord eksisterer ikke længere. På grund af problemer med teknikken i hejseværket blev bordet allerede nedtaget et par årtier efter indretningen. Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave er normalt ikke åbent for offentligheden.

Nord for København ved Klampenborg opførte Laurids de Thurah så for Kong Christian den Sjette, 1734 til 1736, Eremitageslottet som vi kender det i dag. Det smukke slot opført i senbarok stil, Laurids de Thurah's foretrukne byggestil, ligger på Eremitageslettens højeste punkt i midten af Jægersborg Dyrehave.
Slottet er et jagtslot der anvendes af kongefamilien ved kongejagter i Dyrehaven samt ved Hubertusjagten.
Opførelsen af slottet for Christian den Sjette sprang alle budgetter, Thurahs udgiftsoverslag på 7.500 rigsdaler holdt ikke, bygningsomkostningerne krøb alligevel op på omkring 18.000 rigsdaler. En dengang temmelig stor budgetover-skridelse, når man betænker, at opførelsen kun stod på i to år, fra 1734 til 1736.

 

I Dyrehaven omkring Eremitage-slottet færdes hjorte og andre dyr rundt. Jægersborg Dyrehave omkranser cirka ti kvadratkilometer. Eremitage-slottet var i 1980erne genstand for en gennemgribende restaurering.

Jægersborg Dyrehave omkring Bakken er oplevelsesrig med hjorte året rundt. I Dyrehaven færdes tre hjortearter, krondyr, dådyr og sikavildt. Cirka 300 krondyr, cirka 1600 dådyr og omkring 100 sikaer boltrer sig rundt i haven. Kongefamilien anvender i dag Eremitageslottet til jagtfrokoster under kongejagterne i Dyrehaven.
De kongelige jægere var med til at regulere bestanden af dyrene i den tidligere indhegnet kongelige Dyrehave.
Dyrene i haven er opdræt og fodres efter behov samt om vinteren.
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik holder hvert år kongejagt i Jægersborg Dyrehave.

  

 Krondyr:
 

Kronhjorten er den største af hjortene i haven. Hinder med kalve holder mest til i den sydlige del af Dyrehaven, mens hjortene hovedsagelig holder til i den nordlige del.
Der findes også hvide krondyr i haven.
 
 

 Dådyr:
 
 

Dåvildtet færdes ofte i meget store flokke på Eremitagesletten i Dyrehaven. Dåvildt fore-kommer i tre farver: sorte, hvide og røde.
 
 

 Sikaer:
 
 

Sikavildtet er lidt mindre en dåvildtet. Sommerpelsen er rødbrun med hvidgule pletter. Vinterpelsen er ensfarvet mørkebrun. Der findes cirka 100 sikaer i Dyrehaven.
 
 
 

 

Jægersborg Dyrehave forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen under Miljø- og Energiministeriet.
 

Kronhjorten har i brunsttiden om efteråret et rigt forgrenet gevir. Det er Danmarks største fritgående landpattedyr. Dyret kan blive helt op til 2,5 meter lang.
I Danmark kun vildtlevende i de jyske skove og plantager.
 
 
Tilbage til forsiden